Kickstart næste generations grønne tankegang med foderbræt og naturoplevelser
Som barn kan det med at sortere affald, passe på naturen, insekterne og tage skraldet med hjem virke som en løftet pegefinger og noget, man skal, fordi mor siger det. Det kan være abstrakt og svært at forholde sig til, for hvorfor skal det det? Hvorfor kan den nemme løsning ikke bruges? Svar som ”det er for passe på vores natur” er måske lige så abstrakte for barnet, for hvad vil det sige? ”Kan det virkelig betale sig, og gør det virkelig en forskel, hvis jeg bruger tid på at sortere affaldet hver dag?” tænker barnet måske. Så hvad kan man gøre for at undervise sit barn om bæredygtighed på en måde, hvor den grønne tankegang og de mere besværlige med dog nødvendige tiltag højnes fra at være noget, barnet skal, til noget, som barnet selv har lyst til at gøre?
Generelt er vi mennesker jo glade for de letteste løsninger, at springe over hvor gærdet er lavest – og det er biologiens skyld. For hvem overlever bedst? Individet der bruger en masse energi på sine løsninger, eller individet der bruger mindst muligt energi? Evolutionsbiologien har talt, og børn er ingen undtagelse. Det er derfor vigtigt at give børnene en viden, der løfter bæredygtighed og den grønne tankegang fra ”fordi mine forældre siger det” til ”fordi JEG synes, det er vigtigt!”. For ellers vinder evolutionsbiologien hurtigt, og så bliver metallåget fra syltetøjsglasset altså ikke vasket af og smidt i metalspanden, når far og mor ikke kigger.
Måden, du kan hjælpe dit barn til at kickstarte og opnå en indre motivation for bæredygtigheden, er at give barnet et forhold til naturen. Så er motivationen eksempelvis at passe på musvitten, der kommer ved foderbrættet ude i haven, eller at passe på sælen, som de så på sommerferien. Det gør det nemmere at forstå, hvorfor plastikposen, der ellers ville være meget nemmere bare at lade flyve med vinden, når de er på tur med skolen, rent faktisk skal med i lommen og ned i en skraldespand, selvom det er mere besværligt. For hvis de slipper plastikposen i stedet for at smide den ud, så kan den blæse i af sted mod havet, og pludselig kan sælen komme til at sluge den og dø af sult – og det er jo en forfærdelig tanke. Det gør det meget lettere for barnet af forholde sig til idéen med at passe på naturen, når barnet rent faktisk har et forhold til den natur, som det skal passe på. Det giver motivation, der måske endda smitter af på barnets fæller.
Særligt vores oceaner bruges i mange verdensdele som den helt store skraldespand, og det har alvorlige, globale konsekvenser. Affaldet forholder sig nemlig ikke til landegrænser, så dét, der bliver bortskaffet i floder, ved strande og på havet på en side af jorden, ender hurtigt på den anden. Det er derfor vigtigt, at vi gør ekstra meget for at passe på vores have. Og hvilken bedre måde at skabe et forhold til havet og livet under overfladen hos dine børn, end ved at tage dem med ud at opleve det? Det kan I enten gøre med vandkikkert eller snorkleudstyret, eller I kan besøge VisionKayak, der har ture i helt gennemsigtige glaskajakker, der funger some enorme vandkikkerter. På dem måde kan I sammen gå på opdagelse i livet under overfladen – uden at skulle finde snorkleudstyret frem eller skulle i vandet i det hele taget. På den måde kan I opleve ålegræsset bølge under kajakken, blåmuslingebankerne der renser Limfjorden, krabber der piler over fjordbunden, fjordrejer, nøgensnegle, søanemoner og småfisk. Alt det liv, der lige herhjemme i Danmark er afhængig af, at vi passer godt på vores natur, genbruger hvad der kan genbruges, og smider resten ud på en forsvarlig måde. Og forhåbentlig går dine børn derfra med en forståelse for, hvilket miljø de passer på, næste gang affaldet sorteres, plastikposen tages med i lommen, og storesøsters aflagte bluser arves.
Læs mere om turene og skab et forhold til naturen på www.visionkayak.com/ture