Sådan anvender du makeup på en miljørigtig måde
Hvis du går op i miljøet, ved du sikkert også, at der er flere områder i dit hverdagsliv, hvor du kan indtænke miljøvenlighed. Blandt andet ved at vælge de rette produkter. Her er make up ingen undtagelse. Der findes nemlig mærker, der er mere opmærksom på, hvordan de anvender jordens ressourcer end andre.
Derfor er der god grund til at sætte dig grundigt ind i de forskellige brands tilgang til miljøet. På den måde kan du bedre udvælge det helt rette produkt. Du behøves nemlig ikke gå på kompromis med skønheden, når du gerne vil gøre det rigtige for miljøet. Derudover er der også flere ting, som du selv kan gøre for at optimere miljøvenligheden, når du bruger makeup. Det kan du læse mere om i det følgende.
Brug kun den nødvendige mængde
Spild er spild. Derfor er det også vigtigt, at du kun bruger den nødvendige portion af et givent produkt. På den måde er du nemlig ikke med til at spilde produktet. Du skal naturligvis stadig bruge tilstrækkeligt nok af produktet, ellers opnår du ikke den ønsket effekt. Men mange mennesker bruger en for stor portion af deres makeup ad gangen.
Tænk derfor over, hvilken mængde du hælder ud på din makeupbørste. Her er der nemlig plads til at tænke lidt mere miljøvenligt.
Sørg for at bruge produkterne helt op
Der er også mange mennesker, der ikke får brugt deres makeupprodukter helt op – og det er også spild af ressourcer. Inden du tager hul på et nyt produkt, bør du derfor sikre dig, at du har brugt al makeuppen i det forrige.
Makeup udløber som bekendt, og derfor er det også en god idé at tænke to gange, inden du køber den største variant af produktet. Hvis du eksempelvis ikke anvender mascara ofte, er det formentlig bedre med en variant, der indeholder en mindre mængde. Eventuelt kan du bruge rejseudgaverne af et produkt, hvis du ikke anvender produktet ofte. De er ofte mindre.
Sorter dit makeupaffald
I årevis har mange mennesker bare smidt deres brugte makeupemballage ud. Men det er ikke korrekt sortering. I dag er det væsentligt nemmere at affaldssortere, fordi alle kommuner har gjort det nemmere med forskellige skraldespande og så videre.
Når du derfor har opbrugt et makeupprodukt, bør du affaldssortere emballagen. På den måde er du med til at minimere spildet af plast og pap.